Yoga betyder at forene eller samle sin sjæl og krop, og åndedrættet er en væsentlig del af det, idet åndedrættet er bindeleddet mellem kroppen og sjælen.

De gamle skrifter Patanjali yoga sutraer fra ca. 2000 f.v.t. beskriver yoga som en metode til at berolige det rastløse sind og få kontrol over energien i kroppen. Patanjali nævner 8 trin til at arbejde med for at komme dertil. Kort fortalt omhandler det følgende:

Yama: som omhandler forholdet til dine medmennesker, etiske forskrifter, ikke vold, ærlighed, ikke stjæle, selvbeherskelse og minus ærgerrighed.

Niyama: forholdet til din egen udvikling: renhed og klarhed, tilfredshed, selvdisciplin, at kende sig selv og hengivelse til Gud.

Asana: fysiske øvelser til styrkelse, renselse og forædling af krop og sind.

Pranayama: kontrol over åndedrættet (livsenergien).

Pratyahara: frigørelse fra sanserne, kontrol over konstant behovstilfredsstillelse.

Dharana: koncentration, målrettethed.

Dhyana: meditation.

Samadhi: behagelig, fredfyldt tilstand af ”oplysning” og højere bevidsthed.

Ud fra de 8 trin arbejder yogaen med 5 grene af yoga:

Hatha yoga: som er de fysiske øvelser (asana) og åndedrættet (pranayama).

Karma yoga: til udvikling af personligheden og til at frembringe en større harmoni. Det benævnes også som handlingens yoga, ved at udføre uselvisk handling og med opmærksomhed, på hvad du gør. Livet skal ikke vendes ryggen, tværtimod. Yoga er ikke udelukkende meditation og studier, men arbejde på at gøre sig fri af binding gennem handling.

Raja yoga: til at opnå mental disciplin og sundhed, kaldes også den kongelige vej til sindets kontrol. Herunder hører også Hatha yoga som er asanas, pranayama og meditation.

Jnana yoga: som er vejen til forståelse af vores personlighed, til selvanalyse og selverkendelse. Den kaldes også kundskabens yoga. Hvor man arbejder med forståelse, skelneevne og analysering. Jnana yoga udvikler intellektet.

Bhakti yoga: til udmattelse og sublimering af følelsesmæssige komplekser. Den kaldes også hengivelsens yoga som arbejder med at udvikle dine følelser.

En sund sjæl i et sundt legeme, er nok den bedste forklaring på hvorfor du skal dyrke yoga.

Alle kan dyrke yoga.

Forsøg at finde dig et hold som du tænker det er det du kan identificere dig med.

Der findes uendelig mange tilbud med forskellige slags yoga og til forskellige aldre, lidelser eller tilstande.

Eller find en underviser som vil give dig privat undervisning.

Det bedste er at du dagligt laver nogle yoga øvelser for din krop og har opmærksomheden på dit åndedræt mens du laver øvelserne.

Det behøver ikke at være så længe, men det at du hver dag mærker indad hvordan du har det med din krop og dit åndedræt, forhindrer ofte at du ikke lægger mærke til om du er ved at blive syg eller ude af balance.

Og derfor er yoga også forebyggende så du kan bevare en god sundhedstilstand.

Pilates har lidt mere fokus på at styrke og strække kroppen til bedre kropsholdning og funktion ved at fokusere på fx. spænd og slap af.

Omkring vejrtrækningen har pilates fokus på at trække vejret ind gennem næsen og ud gennem munden.

Yoga har mere fokus på at træne krop og sind for at få ro i krop og sind.

Dette med åndedrættet som forbindelsen og med fokus på at åndedrættet foregår gennem næsen.